Kobi logo
billede Symbol Kobi kropsterapi
Erhverslivet
Kobi tilbyder:

- Personalepleje/firmabehandlingsaftaler
- Konsulentbistand
- Kurser
- Foredrag


"Man skal ikke forsøge at tilpasse sig sine omgivelser",
men lære at tilpasse sig egne ønsker og behov ,
- så man bliver en "skaber"
i sted for et tilpasset individ.

Personalepleje/firmabehandlingsaftaler.
Kobi tilbyder gerne en personalepleje ordning hvor Kobi kan medvirke til at holde sundheden på arbejdspladsen i top. Her kan man forestille sig, at netop din arbejdsplads kan få en aftale med Kobi, hvor der kan tilbydes behandling til alle der her behov for hjælp. Det kan være enten kortvarig eller i et mere fortløbende forløb.
Du vil opdage at det vil være en god investering. Problemer som ubehag i bevægeapparatet, hovedpiner, stress og deslige vil blive en saga blot!
Da Kobi holder til i det Sønderjyske er det jo vort naturlige område at tilbyde dette til Sønderjyske arbejdspladser, Desuden er jeg hver anden uge i København, og ellers har jeg en række kollegaer som jeg kan anbefale.

Hold dig ikke tilbage, men lad os aftale et møde for at se om vi skal have et samarbejde med din arbejdsplads.

Konsulentbistand.
Formen af konsulentbistand kan have forskellige udformninger.

Min mangeårige erfaring i behandling af folks mange forskellige lidelser, smerter og sygdomme, har givet mig en baggrund for at kunne udforme denne viden til et brugbart redskab.

At kende til kroppens sammenhæng med vores tankesystemer, kan omsættes fra blokeringer til klart bedre udnyttelse af vore ressourcer.

Individuel rådgivning kan være en måde at forme konsulentbistanden. Eller rådgivning om hensigtsmæssige strukturer på arbejdspladsen.

Mange mennesker går rundt med en indre stress som de ikke ved de måske kan være foruden, men den vil hele tiden virke nedbrydende. Langt hen af vejen kan man kompensere for denne indre stress, men efterhånden vil den uvilkårlig træde frem. I dette tilfælde vil det gøre den pågældende person sårbar. Samtidig vil personen have meget vanskeligt ved at forholde sig til denne nye tilstand, da den virker meget ”ukendt”. – I denne slags tilfælde, kan det være af stor betydning at have kendskab til kroppen og dennes sammenhæng til psykens måde at fungere på når noget sådant sker.

Det er min erfaring, at rigtig mange mennesker, har haft sådanne oplevelser. Derfor jo før smerter eller anden ubehag bliver for stor en belastning, ikke kun for den enkelte, men også for vedkommendes omgivelser, kan det være til stor hjælp at lære mere om kroppens ”samtale” med vores individuelle psyke.

Hele tiden er udgangspunktet kendskabet til kroppens sprog.


Som kurser.
Eksempel på et kursusindhold:

Motivation med et kropslig udgangspunkt:

- Kropskendskab, at lære kroppens ressourcer at kende.
- Kroppens sprog fortæller om dens muligheder og begrænsninger.
- Kroppens begrænsninger kan ændres til muligheder.
- Forståelse danner grundlag for forandring.
- Motivationen hentes fra kendskabet til de "tidligere" begrænsninger. Kropslig kommunikation er nøgleordet.
- Tankemønstre og kropsmønstre har sammenhæng.
- Bevidst opmærksomhed om ændret kropsudtryk.
- At kunne registrere de kropslige begrænsninger ved deres opståen.
- At vide og erkende, hvad man er i stand til på nuværende tidspunkt.
- At kunne "begrænse" sig til kun at ændre, hvad der kan ændres lige nu.


Arbejdsmetoden på kurset bliver at opdage, erkende og derefter forandre. Samtidig lærer man, hvordan metoden kan bruges som et værktøj til fremtidig brug. Vi arbejder med at turde tage stilling vor egen situation, og hvordan man ved en sammenfletning af kropslige og tankemæssige mønstre kan foretage de ønskede forandringer.


Foredrag.
Ethvert foredrag jeg holder, sker udefra aftale om indhold og sammenhæng.

Det kan være om det daglige arbejde på klinikken som kropsterapeut, og de oplevelser det bringer med sig.

Det kan være om motivation set fra et kropsligt udgangspunkt, hvilket for de fleste er en ganske ny og spændende indfaldsvinkel.

Hensigtsmæssig virksomhedsstruktur tilpasset kroppen og dens krav/behov.

Vores mange års træning med Tai Chi kan også tænkes at danne grundlag for et foredrag, måske samtidig med forskellige kropslige øvelser til at underbygge forståelse og sammenhæng.

Dog er det min grundlæggende viden om kroppen, der altid danner udgangspunkt for sammensætningen af mine foredrag.

Man kan forestille sig mange flere emner som indhold.

Har I selv ideer til indhold, hører jeg gerne om dette, og vurderer muligheden for at skabe et foredrag om det.



Du er velkommen til at henvende dem for en uforpligtende snak om mulighederne.

Jegi ser frem til at høre fra jer.

Kobi Kropsterapi
Jakob Mikkelsen
Kobi-erhverv
Kobi-erhverv er jo tydeligvis rettet mod erhvervslivet. Kunderne på klinikken har gennem årene jo næsten altid en arbejdsplads hvor de tilbringer en stor del af deres tid.
Det kan både være krævende og stresset for mange. Der bliver forlangt meget af medarbejdere i dag så det er vigtig, at man fungerer godt i sin krop for at fungere godt på sit arbejde.
Min daglige erfaring med klienter er at de ofte fortæller om deres arbejde. De fleste kan godt lide deres arbejde, men mærker det tiltagende pres. Der forlanges meget og alle vil gerne gøre deres bedste.
Heldigvis oplever vi også, at de fleste arbejdspladser er meget opmærksomme på deres medarbejderes velbefindende og gør hvad de kan for at optimere omgivelserne for deres medarbejdere. Mange har gode sundhedsordninger på forskellig vis.
Alligevel kan det ikke helt undgås at medarbejdere, eller cheferne selv for den sags skyld, har brug for at få kroppen bearbejdet på den gode måde for igen at kunne slippe den indre håndbremse.
Jeg har oparbejdet et indgående kendskab til kroppens sammenhænge, i form af symptomernes relationer til indre stresstilstande; hvad der er godt at gøre behandlingsmæssigt, hvad man med fordel selv kan gøre, men også forslag til ens arbejdsplads.
Alt dette vil jeg gerne hjælpe arbejdspladserne med og tilbyder at komme ud, enten i form af konsulentbistand, behandlingsaftaler, foredrag eller kurser.
Kobi-erhverv står for
Kobi-erhverv står for krops- og bevidsthedsintegration til erhvervslivet.

Hvad du ønsker at udføre, som du udtænker i dine tanker det skal din krop udføre, kan den det?

Kroppen er din faste følgesvend hele livet, du er fuldstændig og total afhængig af dens ydeevne.

Det er i kroppen du skal finde dine ressourcer og ikke kun i din hjerne.

Hjernen formulerer dine ønsker, men kroppen skal gøre arbejdet.
Om Kobi
Mine erfaringer omsat i et koncept til brug på arbejdspladsen blandt ledelse og medarbejder.

Det vigtigste princip for motivation er glæde, tilpashed og daglig inspiration, samt en ting mere nemlig, at din krop er i stand til at tilfredsstille dette.

Hvad der bliver tydeligt, når man arbejder med en krop, og dens hindringer er, at disse hindringer har umådelig stor indflydelse på vores daglige tilpashed og dermed også vores motivationsfaktor.

Fastlåste mønstre i kroppen er fastlåste mønstre i vore tanker og vaner og omvendt.

Fastlåsthed kalder vi "kronisk stress" i kroppens system. Det betyder man hele tiden arbejder med en indre modstand, ofte en ganske udefinerlig indre modstand. Måske er det endda en tilstand, som altid har været der, så man ikke engang kender at være den foruden.

Hvordan ændrer man på dette?

Findes der også ekstra ressourcer i mit system? Kan jeg finde større daglig motivation?
Produkter til at optimere din arbejdsplads
Vi har udsøgt nogle produkter som på bedste vis kan understøtte dig på din arbejdsplads.

Se mere om Swopper og Tempur produketer under menuen "Produkter"