Kobi logo
billede Symbol Kobi kropsterapi
Tensegrity
Helbredsbehandling og trauma-release
En behandling med tensegrity er ideel til at løsne spændinger i musklerne, smerter i leddene og stivhed i bevægelserne. Tensegrity giver dig en fornemmelse af velvære, en forøgelse af fleksibilitet og en fornyelse af hele muskel-skelet-systemet.

Tensegrity er blid, behagelig og omfattende åbning af alle led i din krop.

Spændingsmønstre i muskel-skelet-systemet stammer fra gentagende bevægelser, vore vante følelsesudtryk (kropssprog) og /eller traumer.

Tensegrity er suverænt til at afdække hvor det fysiske spændingscenter fra et traume sidder.

Tensegrity løsner kroniske spændinger

Muskler og bindevæv binder vores knogler sammen. Muskelspændinger trækker leddene sammen i kompression.

Hvad der er unikt og effektfuldt med tensegrity er, at terapeuten ikke bare arbejder med at mobilisere èt led ad gangen, men løsner leddene i sammenhæng i hele kroppen fra top til tå i èt greb.

Når terapeuten med et fast, men minimalt tryk ligger et lille stræk i en præcis retning, vil ligamenterne give efter, musklerne slappe af og leddet åbne sig.

Tensegrity åbner for energien i kroppen.

Selv om man arbejder gennem en fysisk kontakt og påvirker bindevævssystemet, finder jeg, at Tensegrity er een af de mest direkte, effektive og fantasifulde måder at arbejde med kroppens biofysiske energier.

Tensegrity som traumeløsende teknik.

Hvis vi bliver udsat for et traume fra et fald, at slag, et følelsesmæssigt chok eller en alt for hurtig bevægelse (piskesmæld), vil det bevæge sig som en bølge gennem kroppen.

Et traume kan komme ind i kroppen et sted og sætte sig fast et andet sted. Chokbølger bevæger sig gennem et led, hvis leddet er afslappet.

Men hvis leddet er fastlåst kan bølgen ikke gå videre, og al den indkommende kraft sætter sig i det allerede overbelastede led. På denne måde vil alle livets belastninger ophobe sig de 4-5 steder, hvor vi har fået vores første belastninger.

Når vi bevæger kroppen, skal der være et naturligt "flow" i bevægelserne. Men "flowet" bliver afbrudt, når det støder på en af disse forhindringer.

Som ung lægger man ikke meget mærke til disse steder med opsamlede spændinger. Når man bliver ældre, mærker vi ofte smerterne og stivheden. Når man bliver gammel trækker disse steder sig sammen, og man bliver krumbøjet - man bliver foroverbøjet, halter lidt og har vejrtrækningsbesvær. til sidst har man svært ved at gå og mister balancen. Eftervirkninger fra fald er den hyppigste årsag til dødsfald hos ældre mennesker.

At lære Tensegrity

Tensegrity er lige til at komme i gang med. Du vil opleve, at det er sjovt at lære denne form for behandling.

På den ene side er det enkelt, kræver ikke kendskab til anatomi eller andre former for kropsbehandling.

På den anden side for selv den mest erfarne kropsterapeut vil det øge forståelsen for kroppens struktur som et energi/informations-system. Med tensegrity i din værktøjskasse bliver alt det, du kan i forvejen, hævet i kvalitet, præcision og effektivitet. desuden vil du lære at finde og frigøre kernepunktet i traumer.Du vil også lære "bone bending", der tillader de enkelte knogler, som var deformerede af kroniske spændinger, at blive gendannede i deres optimale form.

Tensegrity er den anatomiske model for det elastiske energisystem mellem de stive elementer (knogler) og de elastiske (ledbånd og musklerne). Tensegrity-strukturen bærer alle andre biofysiske energisystemer i kroppen.

Kurser i dette varetages af Jakob Mikkelsen og Jacob Kongshaug - vær venlig at rette henvendelse til Jakob 23 95 20 75 hvis du har interesse for at høre nærmere. Kurserne bliver sat op efter behov.